Vejle: Festlig dag for deltagere med udviklingshandicap
Tirsdag var der lagt op til en festlig dag i DGI Huset i Vejle, hvor masser af aktiviteter blev afholdt. Her blev der sat fokus på sundhed, trivsel og livsglæde hos mennesker med udviklingshandicap. Det var under arrangementet “SundSammen”, som Lev, Socialpædagogerne og Udviklingshæmmedes Landsforbund (ULF) var værter for.
Sine Jensen fra Lev fortæller om arrangementet:
I dag laver vi en inspirationsdag for mennesker med udviklingshandicap, social pædagoger og pårørende. Vi har alle mulige aktiviteter med håndbold, leg og foredrag. Der er over 300 deltagere med, så det har virkelig været et tilløbsstykke. De kommer fra alle mulige steder, rundt omkring og mange her fra lokalområdet. Det er helt klart mest mennesker, der kommer fra botilbud og nogen, der arbejder med det. Vores budskab er at sundhed ikke bare er kost og motion. Det er også fællesskab og det at være sammen. Så for os er det ligesom at vise, at sundhed kan være mere end bare en ting, så det håber vi, at folk tager med i dag.
Festlig dag for deltagere med udviklingshandicap