Vejle: Hyggelig festival på landet
Ødsted Festival i Vejle kommune afholder i denne weekend nogle dage med musik og social hygge. Her præsenterer de en masse spændende upcoming-kunstnere, der optræder på scenen med deres musik. Det foregår i det naturskønne område, hvor de unge er samlet omkring en fælles festival. Her bidrager alle og har det sjovt under så bæredygtige og grønne forhold, som muligt.
Uddrag fra reportagen “Hyggelig festival på landet”
Kasserer hos Ødsted Festival, Gustav Emil Holm Simonsen fortæller:
Det er en ny ungdomsfestival, der blev startet i 2020. På vej hjem efter en tur på havet til en omgang windsurfing var vi nogle stykker, der talte om at komme på festival. Og det var ærgerligt, at vi ikke kunne komme afsted på grund af Corona. Så sagde Rasmus, at han havde noget plads herude i Ødsted og så tog han os på ordet. Det var lidt starten på det og så kørte vi egentlig bare en stor privatfest i 2020. Året efter havde vi mod på mere og blev mere professionelle. Vi startede en forening, lavede vedtægter og kom en større økonomi i det.


