Vejle: Skoleelever går til naturvidenskab
Når skoleelever fra 4. og 5. klasse i Vejle starter på deres nye fritidsaktivitet efter efterårsferien, er der ikke tale om en ”almindelig” aktivitet som fodbold, ridning eller spejder. I stedet har børnene valgt at bruge deres fritid på at grave sig ned i naturvidenskabens herligt nørdede verden. Igennem 7 uger skal de arbejde som rigtige forskere og stifte bekendtskab med videnskabelige metoder, hypoteser og kritisk tænkning gennem stribevis af eksperimenter og forsøg.
Janni Ohrt er lærer og talentkoordinator på Rødkilde Gymnasium i Vejle og hun fortæller:
I dag starter Videnskabsklubben på Rødkilde Gymnasium. Det er en klub for unge nysgerrige elever i fjerde og femte klasse, som kommer her og får noget undervisning af vores elever. Lige nu kører vi to temaer med primater og det andet er mikrobernes verden. Så det er pleje af naturvidenskabelig interesser og man kan måske betragte det ligesom at gå til håndbold. Her går man bare til naturvidenskab i klubben.
Otte ugers læring
Det strækker sig over otte uger, hvor de første syv uger er undervisning. Her laver de forsøg og hører om forskellige ting bagom og får lov at røre ved tingene. Undervejs skal de lave en plakat og den sidste gang inviterer vi deres forældre og søskende, så de kan komme og høre om plakaterne. Det glæder vi os rigtig meget til den sidste gang, hvor de rigtig kan vise frem hvad de faktisk er blevet klogere til.
Besøg TV Lillebælt på FacebookSkoleelever går til naturvidenskab