
Hårslev: Vejret drillede til DM i Ballonflyvning
Torsdag aften var TV Lillebælt med, da DreamBalloon Cup 2025 fortsatte på Hårslev Sportsplads midt på Nordfyn. Det blev en aften med stor spænding i luften – men også med en uventet skuffelse for både piloter og publikum.
Det første indslag på aftenens program bød på spektakulært faldskærmsudspring. Fire personer sprang ud fra himlen og svævede elegant ned over sportspladsen, mens publikum fulgte med fra jorden. En flot åbning på det, der skulle have været dagens anden ballonflyvning.
Desværre blev der et par timer efter dømt sort flag, hvilket betyder, at ballonpiloterne ikke måtte lette. Selvom vinden havde lagt sig, kunne DMI ikke garantere, at der ikke ville opstå mindre byger frem mod solnedgang. Og da balloner ikke kan flyve i regnvejr, blev aftenens flyvning aflyst af sikkerhedsmæssige årsager.
Stemningen blandt både tilskuere og deltagere var dog stadig positiv. Mange nød aktiviteterne på festivalpladsen, som igen i år byder på mad, drikke og oplevelser for hele familien – uanset vejret.
Klik på linket og følg med i Danmarksmesterskabet i ballonflyvning – Dream Balloon Cup
Besøg TV Lillebælt på Facebook