Biografgængere mødte skuespillere til forpremiere

Vejle: Biografgængere mødte skuespillere til forpremiere

Fredag aften var der forpremiere på filmen “Kontra”, som blev vist i Lido Biograferne i Vejle. Den blev præsenteret af instruktør, Jonas Risvig og to af skuespillerne, som havde hovedrollerne. Efter filmen kunne publikum få en snak med Jonas og de to kvindelige skuespillere, Andrea Ølbye Hjejle og Anna Lehrmann. Derudover var flere af de medvirkende fra filmen til stede.

Den 19. september 2024 får Jonas Risvigs debut biograffilm KONTRA premiere i biografer over hele landet. Risvig er kendt for sit autentiske ungdomsunivers og han står bag anmelderroste seriesucceser som Evigt, Salsa, Drenge, Grænser, Centrum og ZUSA, hvor han skildrer ungdommen og de problematikker – op og nedture – som man går igennem som ung. Nu tager han sit næste store karriereskridt med sin første spillefilm Kontra, der stiller skarpt på en gruppe unge privilegerede gymnasieelever nord for København – og handler om at være ung på godt og ondt i en tid, der konstant udfordres af sociale medier og et massivt forventningspres.

Om filmen

Fanny er lige flyttet fra Lolland og startet på et nyt gymnasium i Nordsjælland. Hun forsøger ivrigt at passe ind, men skolen domineres med hård hånd af pigegruppen i hendes klasse. Hun finder sammen med den tidligere dronning af flokken: Lilja – og sammen går de kontra på popularitetskulturen og gør præcis, hvad der passer dem, for at opnå de samme muligheder og blive inviteret med der, hvor det sker. Men magtkampen har en pris, og hvad betyder det egentlig at være populær, hvis du ikke engang har en ven, som du kan stole på ? Kontra er en rå og visuel film om venskaber, skønhedsidealer og hierarkier, instrueret af stortalentet Jonas Risvig.

Biografgængere mødte skuespillere til forpremiere
Efter filmen var det tid til en snak blandt gæster og skuespillere. Nikoline Mejnert Smith, der spiller Kajsa ses i baggrunden.


Besøg TV Lillebælt på Facebook

© 2024 TV Lillebælt - WordPress Theme by WPEnjoy