Dyst om at bygge den bedste bro

Fredericia: Dyst om at bygge den bedste bro

Ved Kanalbyen i Fredericia kunne borgerne i dag møde verdens vildeste brobyggere.
Tre hold af landets vildeste lærlinge og studerende havde kun syv timer til at bygge en buebro, en hængebro og en gitterbro over Kanalbyens 12 meter brede kanaler. Det foregik foran mange nysgerrige tilskuere og benhårde dommere.

Uddrag fra reportagen “Dyst om at bygge den bedste bro”

Michael Jeppesen er direktør for Verdens Vildeste Brobyggere og han fortæller:

Der er 34 lærlinge, som har gået i en måned og forberedt sig til i dag. De skal bygge tre spektakulære broer, så der har været arkitekt-studerende, der har siddet og tegnet med deltagerne. Der har været ingeniør-studerende, der har lavet beregninger og struktører, der har været i gang med at støbe. Det har så ligget og tørret i de sidste dage og nu skal det hele samles til de her broer.

Syv timer til brobygningen

For lidt siden gik de i gang og de har syv timer til at bygge broen, men normalt tager det årevis at bygge en bro. Så det er lidt af en overmenneskelig indsats.

Dyst om at bygge den bedste bro
TV Lillebælt Logo
© 2025 TV Lillebælt - WordPress Theme by WPEnjoy