Vejle: Flotte designmøbler i gågaden blev indviet
I dag blev Vejles nye og flotte PauSE Møbler officielt indviet på Rådhustorvet. Det nye møbelværk står som et imponerende symbol på byens engagement i design og æstetik. Til eventet var en snes borgere mødt op til taler, bobler og inspektion af de nye siddepladser.
Anders Bruun er arkitekt og har virksomheden Kobling. Han har haft et finger med i spillet til møblerne og i interviewet fortæller han:
Vi har i dag været til indvielse af vores PauSE Møbler. Det er nogle møbler, som Skibet Skole special afdeling og elever fra center for voksenundervisning har lavet. Det er møbler, hvor man kan tage sig en pause og se tingene på en ny måde. De har haft tre uger til at arbejde med idéerne. Nogle elever fra Teknisk Skole på møbler og byningssnedker og tømrerlinjen, som har bygget møblerne for os.
Angående designet, så er eleverne kommet op med forskellige idéer og vi har valgt at gå med to af dem, som er blevet til to møbler. Det ene møbel hedder pauSE Sted, som er et møbel man kan sætte sig ind i, som en lille niche. Derinde kan man kigge på et kort over Vejle. På det har eleverne valgt fire oplevelsessteder, som de synes er vigtigt, at folk kender til. Det andet møbel hedder Illusion Of Privacy og det er blevet et lille kunstværk. Her sætte man ind i sin egen lille niche og her er der huller i væggene, så man kan se hinanden i nogle farvede glas. Der er spejle, som man kan kigge ind i. Så når sidder derinde er det som om, at man både kan se sig selv og de andre og de kan se en. Så det er spørgsmål om hvordan man er i det offentlige rum. Er man privat eller ikke privat og overvåger vi hinanden.
