Middelfart: Frisk luft og motion til Knæk Cancer event
Lørdag formiddag gik starten til frisk luft og motion ved Naturcenter Hindsgavl. Det var Runners DK Middelfart, som stod for arrangementet.
Uddrag fra reportagen:
Mikkel Wangsgaard fra Runners DK Middelfart fortæller:
Dagens arrangement er, at vi skal løbe og gå runder for at samle ind til Knæk Cancer. Det er vores bidrag til en sygdom, der er frygtelig. Det er en meget familievenlig tur, der er ikke de store udfordringer der.
Vi skal en tur ned mod vandet og ud forbi Lillebælt og så kommer vi tilbage hertil. Det er en rute på tre km lang. Vi har en donation, der foregår ved, at vi betaler 10 kroner pr kilometer og vi har et mål om, at nå 5000 kr. De skal sendes til Knæk Cancer og vi har allerede nået 1050 kr, så det er fantastisk.
