Fredericia: Fuld musik til Garderfestival
Traditionen tro afholdt 6. Juli Garden endnu en gang den årlige Garderfestival. Det foregik lørdag, hvor byens gader i Fredericia blev fyldt op med masser af musik fra garderne. Her kunne man se deres mange flotte uniformer og naturligvis høre en masse god musik. Der kom gardere fra hele landet og de gik stjernemarch til rådhuspladsen, hvor åbningen fandt sted og her spillede de også op til en fælleskoncert.
Fredericias borgmester Steen Wrist (A) holdt åbningstalen:
Kære alle sammen, rigtig hjertelig velkommen til Garderfestival her i Fredericia. Jeg er utrolig glad for at kunne byde Jer velkommen og ikke mindst glad for, at Fredericia igen kan være vært for festivalen. At I kan få gavn af byen og ikke mindst, at byen kan få gavn af Jer. Her i Fredericia er 6. Juli Garden meget værdsat, som en del af byens liv og en særlig del af byens dna. Man ved at der sker noget særligt i byen, når garden er med og stiller altid op, når byen kalder. Jeg forestiller mig, at det præcis samme gør sig gældende i Horsens, Vedbæk eller en af de mange andre byer I kommer fra. I skal have en kæmpe stor tak på vegne af alle byer. Det betyder rigtig meget for byernes liv og kultur. Der er en helt særlig ånd i garder musik, som jeg gerne vil fremhæve.
Besøg TV Lillebælt på Facebook