Fredericia: Jeanne udgiver bog med sine bagværk
Jeanne Pedersen fra Erritsø er vild med at bage kager. Hun bruger en del tid på det i hjemmet og bager lidt af hvert. Det har hun nu skrevet en bog om med opskrifter og flotte billeder af hendes bagværk. Lørdag formiddag var der et event hos Bog & Idé i Fredericia, hvor Jeanne signerede bogen, der hedder ”Flotte kager alle kan lave”.
Jeanne Pedersen fortæller her om bogen:
Jeg har valgt selv at udgive min nye bog, så derfor står jeg på egne ben med at kontakte forhandlere og få den produceret. Så jeg er hos Bog & Idé for at promovere den og vise hvad den kan. For den kan noget, som andre kagebøger ikke kan, tænker jeg.
Bogen indeholder opskrifter på 25 forskellige kager og så kan man lave de kager, jeg har lavet. Ellers kan man mixe dem lidt, for den er bygget sådan op, at der er en fremgangsmåde ved siden af billedet. Derfra kan man gå om bagpå og finde alle delopskrifterne. Så man kan egentlig følge opskriften på de 25 eller lave sine egne smagsvarianter, hvis man får lyst til at kaste sig ud i det. Der er lidt forskellige muligheder og bogen er delt op i to sværhedsgrader. Her er der lyserøde kager nemmere end de grønne.
Jeanne udgiver bog med sine bagværk