
Kolding: Musikaften samlede publikum inde bag vinduet
Torsdag aften dannede rammerne om en stemningsfuld musikmesse, hvor publikum kunne opleve bands, duoer og solister på scenen. Arrangøren hedder “Vi er musikalske venner” og de bød på nonstop live-musik fra klokken 18.30 til 22.00 og gav samtidig publikum mulighed for at møde musikerne og høre mere om deres musik.
Musikken blev spillet fra to scener. I den største sal optrådte bandsene med korte koncerter på 15–20 minutter, hvorefter der blev skiftet mellem de mange optrædende. I pauserne kunne publikum enten tale med musikerne og arrangørerne om kommende arrangementer – eller gå ind i krostuen, hvor solister sørgede for underholdning i mere intime rammer.
TV Lillebælt var til stede under arrangementet og talte blandt andet med Niels-Ove Skøtt fra N.O. Booking, der var medarrangør af aftenen. Han glædede sig over opbakningen til arrangementet og det alsidige program, hvor publikum kunne opleve flere forskellige musikgenrer i løbet af aftenen.
TV Lillebælt interviewede også Benno Mortensen, som denne aften optrådte med bandet Fire Crackers. Han er både guitarist og sanger i bandet, der leverede et festligt mix af country, bluegrass og amerikansk rootsmusik.
Ud over koncerterne fungerede arrangementet også som en slags musikmesse, hvor arrangører, eventmagere og private kunne få inspiration til musik til kommende fester og arrangementer. Samtidig fik musikerne mulighed for at netværke og præsentere deres musik for et nyt publikum.
Besøg TV Lillebælt på Facebook