Stort fremmøde til rejsegilde på plejehjem

YouTube player

Kolding: Stort fremmøde til rejsegilde på plejehjem

Der var i dag rejsegilde på byggeriet af det kommende Plejehjemmet Dorotheas Have på Cypresvej i Kolding. Ved arrangementet deltog blandt andre formand for ALFABO, Bent Jacobsen, som fortalte om projektets betydning og fremdrift.

Plejehjemmet opføres som led i Kolding Kommunes plan om at etablere flere plejeboliger frem mod 2031. Når Dorotheas Have står færdigt i foråret 2027, vil det rumme 70 plejeboliger samt 55 visiterede aktivitetstilbudspladser målrettet borgere med demenssygdom.

Alfabo bliver ejer af bygningerne, mens Kolding Kommune kommer til at stå for driften. Ifølge Bent Jacobsen er målet at skabe trygge og tidssvarende rammer for både beboere og pårørende samt et plejehjem, der også spiller positivt sammen med lokalområdet.

TV Lillebælt var til stede ved rejsegildet og interviewede Bent Jacobsen om visionerne for det nye plejehjem.

Besøg TV Lillebælt på Facebook
© 2026 TV Lillebælt - WordPress Video Theme by WPEnjoy