Nyt træningsunivers åbnede dørene

YouTube player

Fredericia: Nyt træningsunivers åbnede dørene

Et helt nyt fitness- og træningsunivers har slået dørene op, da Ground i dag åbnede sin nye afdeling. Centret byder på moderne faciliteter, nøje udvalgt udstyr fra anerkendte internationale mærker og rammer, der er skabt til både effektiv træning og velvære.

Ifølge centerleder Stine Olander har ambitionen været at skabe et sted, hvor kvalitet og træningsglæde går hånd i hånd.
Vi har lagt stor vægt på både udstyr, indretning og atmosfære, så der er plads til alle – uanset niveau og træningsform, fortæller hun.

Centret rummer både styrketræning, funktionel træning, holdtræning og Reformer Pilates. Derudover kan medlemmerne benytte et eksklusivt wellnessområde med sauna, saunagus, koldtvandskar og cryoterapi, som skal give mulighed for restitution og afslapning efter træning.

Blandt medlemmerne, der har taget de nye faciliteter i brug, er Noah Devantier, som har stor erfaring med fitnesscentre.
Det her er noget af det mest gennemførte, jeg har set. Der er tænkt over detaljerne, og udstyret er i topklasse, siger han.

Åbningen markeres med en åbningsweekend med gratis prøvetræning, holdaktiviteter og god stemning, hvor nysgerrige kan kigge indenfor og opleve det nye center på tæt hold.

Besøg TV Lillebælt på Facebook
© 2026 TV Lillebælt - WordPress Video Theme by WPEnjoy