25 stiprojekter er på vej

Middelfart: 25 stiprojekter er på vej

Nu bliver det nemmere at gå eller tage cyklen i skole, på arbejde og ud i naturen. I de kommende år bliver 25 stiprojekter realiseret for at forbinde og forbedre Middelfart Kommunes stisystemer.

Torsdag eftermiddag mødtes TV Lillebælts reporter med Rasmus Wermuth Jensen, Chef for Trafik og Ejendomme i Middelfart Kommune, til et interview om 25 nye stiprojekter, der skal forbedre forholdene for bløde trafikanter i kommunen.

I interviewet fortæller Rasmus Wermuth Jensen bl.a. :

Det er sådan, at kommunen tidligere har haft en stiplan fra 2015, hvor vi er ved at være i mål med stort set alle de projekter, der er i den. Nu vil politikerne gerne kigge på, hvilke nye stiprojekter vi nu skal lave. Formålet er at understøtte og sikre skolestier og forbinde de lokale samfund sammen. Derudover at kigge på om vi kan gøre noget i forhold til de virksomheder, der især ligger her på Fynsvej. Kan vi gøre det bedre for at cyklisterne også kan komme frem.

Mere sikker skolevej for børnene i Fjeldsted-Harndrup og Strib

Vi har jo haft en dialog med lokaludvalgene, som især også har fokus på det med sikre skoleveje. Det er jo så nogle af de stier, som politikerne har sagt ja til at lave nu. Generelt vil det helt sikkert øge trafiksikkerheden for de bløde trafikanter, at det blive mere trygt og sikkert for dem, at færdes i trafikken.

Du kan høre hele interviewet i reportagen øverst.

Læs mere om nyheden her: https://middelfart.dk/nyheder/2025/om-kommunen/80-mio-til-25-stiprojekter-i-middelfart-kommune-her-er-der-stier-pa-vej/

Besøg TV Lillebælt på Facebook

© 2025 TV Lillebælt - WordPress Theme by WPEnjoy