Kendt bonderøv fortalte om projekt ålegræs

Skærbæk: Kendt bonderøv fortalte om projekt ålegræs

Den 8. juni blev der plantet ålegræs rundt omkring i landet for at redde fjordene, der nærmest var druknet i forurening. Det foregik til arrangementet “Danmark Planter Ålegræs”, som var arrangeret af Tænketanken Hav, og fandt sted ved 32 udplantnings-steder på tværs af landet. TV Lillebælt var dengang med på et af stederne, nemlig i Skærbæk i Fredericia Kommune.

I dag var tiden kommet til at kigge nærmere på resultatet og her var idémanden Frank Erichsen sammen med nogle ildsjæle og havforskere fra SDU samlet i Skærbæk. Testudplantningerne af ålegræs er steget med hele 184 %, siden besøgende på stedet plantede ålegræs i starten af juni.

Fem fakta om ålegræs

  1. Udplantning af ålegræs kan IKKE stå alene, hvis vi skal have havet tilbage på fode igen. Først og fremmest er det nødvendigt at reducere presset på havet.
  2. Ålegræs er en blomsterplante. Ligesom de planter du har derhjemme, sætter ålegræs rødder og skal derfor plantes af dykkere på havbunden.
  3. Ålegræs er levested og spisekammer for fisk og fugle og har stor betydning for havets biodiversitet – ålegræsenge er bl.a. børnehave for torskeyngel, hvor de i trygge rammer kan vokse op, indtil de er store nok til livet på åbent hav.
  4. Ålegræs er med til at beskytte vores kyster ved at dæmpe bølger og stabilisere havbunden. Det optager også næringsstoffer og CO2.
  5. Danmark har siden 1900 mistet to tredjedele af al ålegræs. Blandt andet som følge af forurening med næringsstoffer, klimaforandringer, fiskeri med bundslæbende redskaber og byggeri langs kysten.


Besøg TV Lillebælt på Facebook

© 2024 TV Lillebælt - WordPress Theme by WPEnjoy