Veteranklubben tog på løvspringstur

Fredericia: Veteranklubben tog på løvspringstur

Sydjysk Veteran Klub luftede deres klassiske køretøjer på en fantastisk køretur i forårets tegn i går, søndag. Turen startede i Vejen og førte blandt andet deltagerne til Trelde Næs ved Fredericia. TV Lillebælt fik muligheden for at møde hele karavanen og talte med både den tidligere formand og den nuværende formand om klubben og dagens tur.

Allan Mikkelsen er tidligere formand i klubben og nuværende medlem. Han fortæller her om klubben.

Klubben startede i 1995. Den begyndte som en Nimbus-klub. Der var nogle studerende med i starten, og dengang var der fem Nimbus-motorcykler. Ikke længe efter kom der også nogle ældre herrer med andre motorcykler, og det fik de lov til. Dengang var det kun motorcykler, der var med. Det fortsatte sådan i en årrække.

Jeg husker en af de gange, hvor vi var flest – jeg tror, vi var 43-46 motorcykler en søndag aften. Det var ret mange. Men folk bliver ældre, og det er ikke altid så let at komme op på en gammel motorcykel. Så er der nogle, der skifter over til bil i stedet. Og sådan bliver det jo. Hvis vi ser frem til i dag, så er det næsten kun biler. Jeg har tre motorcykler, der stadig er med, men resten er biler. Vi går ikke så meget op i det tekniske – det handler mere om det sociale. Det er ikke som i mange andre klubber, hvor bilerne skal se ud på en bestemt måde. Det er ikke vigtigt for os.
Det handler om det sociale samvær.
Der er også nogle, der selv samler deres biler. De bliver bare ved med at køre med, og det er fint. Det behøver ikke være så avanceret. Det handler om fællesskabet.

Om turen

Det er et af vores medlemmer, som har lavet det, vi kalder en løvspringstur. Det kan man ligesom se hvorfor med løvfaldet.
Vi har nogle faste højdepunkter hvert år, bl.a. Sankt Hans og andre ting. Han bor så i Vejen og det gør de fleste. Nu har jeg altid selv boet i Taulov og Fredericia-området. Han har så lavet en tur fra Vejen, hvor de kører forskellige ruter og de kommer herud til Trelde Næs om lidt. Så holder vi frokost og derefter skal vi til is-huset, som hedder Munkebjerg. Derefter går turen til Uhrhøj, så til Bindeballe Købmandsgård. Så videre til Egtved og Veerst. Så slutter den i Vejen, sidst på dagen. Jeg plejer at gætte på hvor mange biler, der kommer med på turen.

Fakta om klubben

Sydjysk Veteran Klub blev stiftet i 1995 og marker i år sit 30-års jubilæum. Klubben samler entusiaster omkring fællesture hver 14. dag i sommerhalvåret og hyggelige medlemsmøder i vinterperioden.

Veteranklubben tog på løvspringstur

Besøg TV Lillebælt på Facebook

© 2025 TV Lillebælt - WordPress Theme by WPEnjoy